Din leverandør til vildtpleje

Kontaktinformation

Skovdyrkerforeningen Øerne
Damsbovej 11
5492 Vissenbjerg
Tlf. +45 6262 4747
Fax. +45 6593 0986
CVR-nr. 58934313
oer@skovdyrkerne.dk

Lager/afhentning:

Stærmosevej 159, 5690 Tommerup

Du har 0 varer i din kurv
Ved varekøb over 1.500,- kr. frafalder håndteringsgebyr på 125,- kr. inkl. moms.

Betalingskort

Disse kort kan du anvende:

   

Skovdrift

ADASDAD

Etablering af vildtagre

I skoven

Skovloven giver mulighed for anlæg af de vildtagre og fodermarker, som er nødvendige for skovens drift. Denne åbne formulering giver muligheder i flere retninger. De forskellige certificeringsordninger stiller særlige krav, som man skal være opmærksom på i forbindelse med anlæg af vildtagre i skov. Er du i tvivl, kan det være en god idé at tage din skovfoged med på råd, hvordan du optimerer din vildtpleje med anlæg af vildtagre. 

I det åbne land

På dyrkede marker med grundbetaling (EU-tilskud), kan man så vildtfrø og vildtblandinger i hele eller dele af markerne, som samlede stykker eller i vildtstriber. Etableres vildtagrene som selvstændige marker skal de indtegnes på markkortet og have en tilhørende afgrødekode, når der søges grundbetaling. Ved vildtstriber – og i øvrigt også insektvolde og barjordsstriber – af maksimum 10 meters bredde med minimum 10 meter mellem striberne, som samlet udgør mindre end 10 % af markens samlede areal, skal der ikke indtegnes på markkortet, og de er dermed administrativt lettere. Da vildtagre og vildtstriber ikke har nogen N-kvote, skal deres areal fratrækkes den samlede gødningskvote. Ovenstående regler giver rigtigt gode muligheder for at tænke vildtpleje med vildtagre ind i landbrugsdriften, så det giver mening for både vildtet, jægeren og landmanden.

Hvordan forbereder man sig?

Først skal man bestemme sig for, hvad man ønsker at tilgodese. Mulighederne er mange, og valget af vildtblanding afhænger selvfølgeligt af, om det er en fodermark til hjortevildt, en ledelinje for udsatte fasaner, et nektar- og pollenrigt område for honningbier eller noget helt fjerde, man ønsker at fremme. Derudover bør også de lokale dyrkningsforhold tages i betragtning som fx jordtype, lysforhold, næringsforhold mv. Jordens næringstilstand har især betydning ved anlæg af vildtagre på skovenge, her bør man som udgangspunkt overveje at kalke og gødske. Nogle steder kan vildttrykket være så stort, at det er nødvendigt at hegne vildtagrene i en periode, for at etableringen kan lykkes.

Hvornår starter man?

Det er vigtigt, at man først begynder såningen sine vildtagre og fodermarker ved en jordtemperatur omkring 10 grader. Et pejlepunkt er at dette tidspunkt ofte falder 2-4 uger senere end man almindeligvis sår vårafgrøder i landbruget, så kig efter det. Imens anbefales det at bruge god tid på at forberede et godt såbed sine vildtagre og fodermarker.

Rækkesåning eller bredsåning?

De fleste vildtagre og fodermarker kan man så både i rækker og ved bredsåning. Begge metoder har deres fordele og ulemper. Ved rækkesåning er det muligt at radrense, hvilket kan være en fordel. Derudover giver vildtagre etableret i rækker fuglene mulighed for at bevæge sig i rækkerne med god dækning ovenover. Rækkesåning er derfor optimalt, hvis man fx ønsker ledelinjer til remiser. Bredsåede vildtagre giver ofte en højere tæthed, og er derfor især aktuel i vildtstriber og klapjagtsåter. Ved vildtstriber, især midt i dyrkede marker, er det meget vigtigt at så tilstrækkeligt tyndt, så dyrene kan bevæge sig rundt mellem planterne.

I forbindelse med klapjagtsåter, hvor man gerne vil have fuglene til at ”trykke” sig, er en lidt højere tæthed ønskelig, så fuglene føler sig i sikkerhed og ikke løber eller rejser sig umotiveret.

Skovdyrkernes forrygende frøblandinger

Hos Skovdyrkerne har vi udviklet en række vildtblandinger, der passer til danske forhold. Ligegyldigt om du vil tilgodese agerhønsene på marken, kronvildtet i skoven eller noget helt tredje, så har vi et kvalificeret bud på den helt rigtige vildtblanding. Vores vildtblandinger er produceret i Danmark og Tyskland og overholder de højeste standarder mht. renhed og spireevne.

Skovdyrkernes Favoritmix

En meget populær ”all-round”-blanding, der både tiltrækker insekter, producerer frø- og grøntføde samt giver god dækning. Blandingen er det rigtige valg til vildtagre og fodermarker, hvor man ønsker at tilgodese vildtet i bred forstand hele året rundt, og samtidig have noget smukt at se på. Vildtblandingen indeholder: Solsikke, boghvede, honningurt, quinoa, hirse, foderraps, fodermarvkål, fodervikke og gul stenkløver.

En meget populær ”all-round”-blanding, der både tiltrækker insekter, producerer frø- og grøntføde samt giver god dækning.

Skovdyrkernes Engblanding

En velkendt robust flerårig vildtblanding af forskellige græsser og urter. Det er den ideelle vildtblanding til skovenge, skovspor og andre grønne arealer i skoven. Engblanding kan plejes med slåning en eller flere gange i året, hvilket vil være medvirkende til at holde vildtageren frisk og grøn. Vildtblandingen indeholder: Rajgræs, engrapgræs, timothe, cikorie, lucerne, hvidkløver, alsikkekløver og sneglebælg, esparsette, gulerod, olieræddike og fodervikke.

En velkendt robust flerårig vildtblanding af forskellige græsser og urter. Det er den ideelle vildtblanding til skovenge, skovspor og andre grønne arealer i skoven

Skovdyrkernes Topmix

Kendt fra den professionelle skytte og råvildtforvalter Kim Lindgrens bog ”råvildt og medaljebukke”, hvor denne vildtblanding fremhæves som en ikke uvæsentlig del af en succesfuld råvildtforvaltning. Topmixarealer kan plejes med slåning et par gange i vækstsæsonen, hvilket vil sikre friske og indbydende grønne vildtagre året rundt. En rigtig salatskål for vildtet! Vildtblandingen indeholder: Cikorie, hvidkløver, alsikkekløver, lucerne og kællingetand.

Kendt fra den professionelle skytte og råvildtforvalter Kim Lindgrens bog ”råvildt og medaljebukke”, hvor denne vildtblanding fremhæves som en ikke uvæsentlig del af en succesfuld råvildtforvaltning.

Skovdyrkernes Vildtmix til let jord

En vildtblanding, der bare gror! Sammensat af kvælstoffikserende arter, tørketolerante arter og vækstkraftige arter. Særligt velegnet til hjortevildt. Vildtblandingen er alsidig og giver nektar og pollen til insekter såvel som dækning, grønt og frø til vildtet. Vildtblandingen indeholder: Lupin, foderært, stauderug, boghvede, lucerne, serradel, vintervikke, esparsette, rajgræs, honningurt, stenkløver, foderraps, humle-sneglebælg og olierædikke.

Skovdyrkernes Markvildtmix

Vildtblandingen er udviklet særligt til at dække agerhønsenes fødebehov. Tiltrækker insekter til kyllingerne, giver frøføde til de voksne fugle i sensommer og efterår og grønt til vinteren. Vil man gøre det ekstra godt, kan striber af Skovdyrkernes Markvildtmix kombineres med striber af fodermarvkål eller lignende dækningsgivende afgrøder. Vildtblandingen indeholder: Boghvede, triticale, honningurt, oliehør og hvidkløver og rajgræs.

Vildtblandingen er udviklet særligt til at dække agerhønsenes fødebehov. Tiltrækker insekter til kyllingerne, giver frøføde til de voksne fugle i sensommer og efterår og grønt til vinteren.

Skovdyrkernes Blomsterblanding til vildt og insekter

Denne vildtblanding er udviklet med henblik på at få så lang en blomstringsperiode som muligt. Vildtblandingen indeholder et væld af smukt blomstrende arter. Blandingen indeholder: Sommervikke, foderært, blodkløver, honningurt, lupin, oliehør, solsikke, gul sennep og sæddodder.

Denne vildtblanding er udviklet med henblik på at få så lang en blomstringsperiode som muligt.

Skovdyrkernes Kålmenu

Det er en vildtblanding af forskellige kåltyper samt andre korsblomstrede afgrøder, heriblandt stubturnips. Den giver fin dækning og masser af føde. Derudover er denne vildtblandingen meget vinterfast og leverer derved både føde og dækning hele vinteren, samt i den kritiske periode i det tidlige forår. Vildtblandingen indeholder: Foderraps, stubturnips, vinterraps  samt 3 forskellige sorter af fodermarvkål

Udover vores egne forrygende vildtblandinger har vi selvfølgelig også vildtfrø af majs, hirse, fodermarvkål, samt mange andre slags vildtfrø til vildt- og insektvenlige fodermarker.

Du kan læse meget mere om de forskellige vildtfrø og vildtblandninger, og hvordan de dyrkes, på shoppen her på siden under de enkelte produkter.

Det er en vildtblanding af forskellige kåltyper samt andre korsblomstrede afgrøder, heriblandt stubturnips. Den giver fin dækning og masser af føde.

Skovdyrkerne

Skovdyrkerforeningen Øerne

Damsbovej 11

5492 Vissenbjerg

Kontaktinformationer

Tlf: +45 62 62 47 47
Fax: +45 65 93 09 86
oer@skovdyrkerne.dk

Besøg os her